Menu

Det gode fodboldmiljø

image
19. marts 2024 kl. 12:47
I Søndersø BK ønsker vi at lave stjernestunder for vores medlemmer, unge som gamle. Stjernestunder opstår når fodboldmiljøet er godt. Derfor har vi stort fokus på at skabe de gode fodboldmiljøer på vores hold, og i vores klub. Det er individuelt, hvad man synes er et godt fodboldmiljø, men for os bygger det gode fodboldmiljø på tre ting.

1 – At være centeret omkring fodboldspilleren. Det betyder, at vi altid søger det bedste for vores medlemmer. Det betyder, at de skal mødes, hvor de er. Vi dyrker og udvikler lysten til at spille fodbold.

2 – At se mere end bare fodboldspilleren. Vi ser barnet / personen bag spilleren. Vi ønsker at udvikle vores medlemmer ikke bare som fodboldspillere, men som mennesker. For os er psykologiske- og sociale behov vigtigere end hurtig udvikling som fodboldspillere.

3 – At være inkluderende. Vi er en breddeklub, hvor der skal være plads til alle. Vi vil tage højde for, at alle har forskellige motivationer og forudsætninger for at være her, men fælles er lysten til at spille. Fælles for disse 3 emner er, at de starter ved trænerne. Trænerne er utroligt vigtige i skabelsen af gode fodboldmiljøer. Derfor er vi stolte af at have gennemført endnu et UEFA C1 Trænerkursus, med 12 af vores egne børne- og ungdomstrænere.

Vi kan stolt fortælle, at vi nu har minimum en træner pr årgang, som har gennemført UEFA C1 Trænerkursus på alle vores børne- og ungdomshold. Temaet for C1 er ”træneren som håndværker” og er fokuseret på, at dygtiggøre træneren i at skabe de bedst mulige miljøer for sit hold. Det opnås via pædagogiske virkemidler, læreringsværktøjer og feedback.

Aktiviteter

Luk